92 Somre & Vintre og alt muligt andet

Jeg har fotograferet Ruth i hendes hjem i Frederikssund. Hun bor i en lejlighed, der afspejler et liv med kreativitet. Lejligheden er fyldt med sjæl og prydes af mange, af Ruths, hjemmelavede ting. Farverne matcher overalt i lejligheden. Ruth er 92 år.

Da jeg ringede til Ruth for at spørge, om hun ville være model til en fotoserie, sagde hun prompte ja. “Hvorfor ikke?” sagde hun. “Det bliver da sjovt”. Det synes jeg er virkelig frisk, Ruths høje alder taget i betragtning. Hvor er jeg glad for, at hun ville være med.

Jeg elsker selv de her billeder. De udståler, for mig, alderdom, et langt liv, kærlighed, livsglæde. Mange ting på en gang.

På foto nedenfor er Ruth portrætteret foran sit bryllupsbillede. Ruths mand Carlo døde for mange år siden.

Jeg arbejder på en serie med foto af Ruth. Jeg viser den her på bloggen, når den er klar til fremvisning.

Min mor, Lis Olsen og søster, Mette Botteleth Olsen var stylister, hår-/make-up artister og assistenter på dagens fotoshoot. Uden dem var billeder ikke blevet så flotte.

Tak fordi du læste og kiggede med.

ruth1Final-2