Svanens Nød

Her på min blog plejer jeg, at skrive om mine tanker/ideer i forbindelse med modelfotografi. Alternativt viser jeg billeder. Her fortæller jeg om en tur til Dronning Louises Bro.

I sidste uge var jeg på fototur med fotogruppen Momento. En, for mig, sjælden begivenhed.

En svane kom flyvende. Fløj ind i kablerne over broen og røg i asfalten. Av. Den stakkels svane kom til skade og var helt konfus. Den rejste sig og gik på vejen, hvor den spærrede for bus 5A.

Tror egentlig, at alle omkring troede, at den var ok. Jeg inklusive, den var jo oppegående.
Det lod dog til, at det var den ikke helt.

I sådanne tilfælde kan man ringe til 1812. Her kommer man i kontakt med opkaldscentral, der hjælper dyr i nød.

Dyrenes Vagtcentral meddelte, at det var vigtigt, at svanen ikke søgte vandet, da de så ikke ville kunne ‘få fat på den’ for at hjælpe den.

Flere forbipasserende deltog i at ‘holde styr på den skadede svane’, indtil dyrevagterne kom og tog den med.

Tak fordi du læste mit blogindlæg.